Ja, der er jo sådan set ikke de store nyheder at fortælle om, så mens vi venter på de kommende Cliff & The Shadows koncerter og det kommende Cliff & The Shadows album, skal vi her lige kigge lidt på, hvad der indtil nu er udkommet med … netop Cliff & The Shadows.
Første gang de indspillede noget sammen, var jo på HMV Records i Oxford Street, hvor de den 7. juni 1958 fik lavet en billig test-plade bestående af numrene ”Lawdy Miss Clawdy” og ”Breathless”. På denne plade medvirkede foruden Cliff kun Ian Sammy Samwell på guitar og Terry Smart på trommer.
Denne indspilning førte så til en pladekontrakt, og herefter var Cliff & The Shadows sammen i perioden 1958 til 1968, hvorefter samarbejdet sluttede officielt. For det gjorde det jo ikke alligevel. Mange er af den opfattelse, at stort set alle Cliff’s udgivelser i perioden 1958-68 var sammen med The Shadows, men det er faktisk helt forkert.
Cliff udgav i disse år 397 forskellige sange, og nøjagtig på 200 af dem medvirkede The Shadows. Det var således kun ca. halvdelen af alle Cliffs udgivelser, der i denne periode var sammen med The Shadows. Specielt i årene 1967 og 1968 udgav Cliff en masse numre uden The Shadows.
I 1967 blev det kun til 9 numre sammen med skyggerne og 44 uden – og i 1968 var det næsten det samme, 7 numre med The Shadows og 44 uden!
Cliff & The Shadows afrundede jo deres samarbejde med albummet “Established
1958”
i 1968, hvorpå der dog kun findes 6 Cliff & The Shadows-numre - og så 6 med The Shadows alene.
Som sidste Cliff & The Shadows single valgtes ”Don’t forget to catch me” fra ovennævnte album, men ”genialt” nok valgte man et nummer UDEN The Shadows som B-side, nemlig “What's more”.
Efter bruddet i 1968 har Cliff & The Shadows af og til været sammen ved forskellige lejligheder, og det er der kommet yderligere 10 (live) numre ud af… på CD. På video/DVD er det noget anderledes.
De genoptog første gang samarbejdet i februar 1979, hvor de sammen fejrede 20 års jubilæum i showbusiness. Show’et forgik på London Palladium i perioden 27.02.-11.03.1978, og der udkom selvfølgelig både CD og video derfra (”THANK YOU VERY MUCH”). Disse indeholdt dog kun 6 af deres 8 fælles numre.
5 år senere – i 1984 – kunne der fejres 25 års jubilæum, og det skete med nogle shows den 2.-5. juli på Wembley Arena, London og fra den 7.-11. juli i Birmingham’s National Centre. Her spillede og sang de 25 numre sammen, hvor de 19 blev udgivet på videoen ”TOGETHER”. Der udkom mærkværdigvis ingen CD fra dette super show.
Vi skulle så yderligere 5 år frem i tiden, inden Cliff og The Shadows atter fik en anledning til at være sammen til en fælles optræden. Ved 2 store koncerter på Wembley den 16. og 17. juni 1989 foran 2 x 70.000 tilskuere fejrede Cliff 30 års jubilæum i showbusiness med nogle helt fantastiske shows.
Til disse shows havde Cliff inviteret the Kalin Twins, the Searchers, Gerry and the Pacemakers og selvfølgelig … The Shadows. Cliff gav her et kæmpe “Oh Boy!” medley, han gav sange med sit eget band, med gruppen Aswad og selvfølgelig med The Shadows.
Dette sidste var en selvfølgelighed, fristes man til at sige, men det var det faktisk ikke. Cliff & The Shadows gav 8 numre sammen, men mærkeligt nok er kun TO af disse med på dobbelt CD’en fra show’et (”FROM A DISTANCE … THE EVENT”). Hvad der er endnu mere mærkeligt, så er der INGEN fælles numre med på videoen/DVD’en fra begivenheden!!! Faktisk er The Shadows slet ikke med her overhovedet.
Det er siden kommet frem, at der faktisk var en del uoverensstemmelser mellem Cliff og skyggerne om, hvor meget og hvornår de skulle på scenen, og også hvad de skulle lave sammen, så det er sikkert grunden. Mærkeligt er det i hvert fald, at Cliff synger numre som ”Summer Holiday” og ”I could easily fall” … med sit EGET band og ikke med The Shadows.
Sidste gang, at Cliff & The Shadows var sammen, var til en gigantisk rock-festival den 30.6.1990 ved KNEBWORTH. Her medvirkede alle de store navne, og Cliff og The Shadows blev så gendannet for at medvirke ved begivenheden.
De gav 13 forrygende numre, hvor de rigtig var i topform, men desværre blev kun 2 af disse udgivet på en senere CD (”KNEBWORTH – THE ALBUM”). På videoen/DVD’en fra showet havde de dog 5 numre med.
Siden da har de ikke givet koncerter sammen. Og dog, for det passer ikke helt. Da The Shadows gav en af deres ”farvel-koncerter” den 14. juni 2004 mødte Cliff op på scenen som ’surprise-guest’ og sammen gav de ”Summer Holiday”, ”Bachelor Boy” og ”The Young Ones”
Foruden ovennævnte koncerter har de siden skilsmissen i 1968 også optrådt flere gange sammen på TV.
Den 31.12.1969 medvirkede de sammen i udsendelsen "POP GO THE SIXTIES”, hvor de gav ”Bachelor Boy”
I Cliff’s eget TV show ”It’s Cliff Richard” den 31. januar 1970 havde han inviteret gruppen med og sammen gav de “Move it” og et rock’n’roll medley bestående af “The girl can't help it”, ”Great balls of fire”, ”Lucille”, ”Jailhouse rock”, ”Good old rock'n'roll” og ”Do you want to dance”
Den 23. november 1981 var de sammen på TV i showet ”ROYAL VARIETY PERFORMANCE”. Her gav de Willie and the hand jive” & “We don’t talk anymore”. Dele af dette show blev også vist på dansk TV (17. august 1982).
I et andet af Cliff’s egne TV-shows, "FROM THE HIP", den 27. december 1986 kunne man opleve dem med “Move it” og ”Living Doll”.
Endelig var de atter sammen som optakt til de kommende koncerter I december sidste år i “ROYAL VARIETY PERFORMANCE”, hvor de gav 3 numre: ”The young ones”, ”Willie and the hand jive” og ”Move it”
For lige at afslutte Cliff & The Shadows-indspilningerne, så har der faktisk også været udgivet forskellige indspilninger med dem på forskellige CD-bokse. Her drejer det sig om gamle indspilninger lavet FØR bruddet i 1968.
I 1996 udkom således dobbelt CD’en "CLIFF RICHARD AT THE MOVIES 1959 - 1974" med dette ”Look don't touch” (+ nogle film soundtrack-numre (direkte fra filmenes lydspor) og alternative indspilninger).
I 1997 udkom boksen "THE ROCK 'N' ROLL YEARS 1958 - 1963", hvorpå der også var en del ”alternative takes” + nogle ufuldstændige udgaver af nogle sange. Desuden var der disse “nye” numre, hvor Cliff & The Shadows spillede sammen: Don't bug me baby (studie indspilning), One night (live), Dim Dim the lights og Save my soul (1962 live stage performance from Kingston), Lawdy Miss Clawdy og Breathless (Cliff’s første demo-plade), Jailhouse Rock og Money Honey og Heartbreak Hotel (1958 live stage performance - Butlins), Who's gonna take you home, Let's stick together, Rosalie og Me and my Shadows (Radio Luxembourg Show) og Hang up your rock'n'roll shoes (fra en 1963 radioudsendelse)
På CD’en “THE CLIFF RICHARD SHOW - LIVE AT THE ABC
KINGSTON
* 7. MARCH 1962", der udkom i 2002, findes følgende numre med Cliff & The Shadows: Do you wanna dance, Dim Dim the lights (alleredee udsendt på “Rock’n’Roll” boksen), My blue heaven, Razzle Dazzle, Roving Gambler, Save my soul (“Rock ’n’ Roll boksen), When the girl in your arms, I got a woman, Medley: Lessons in love/Got a funny feeling/The young Ones/We say yeah.
Endelig udkom der sidste år en 8 CD boks med titlen "THEY SAID IT WOULDN'T LAST (MY 50 YEARS IN MUSIC)". Herpå fandtes 2 gamle numre med Cliff & The Shadows, der aldrig tidligere har været udgivet: ”Michelle” og ”Deep purple”.
The Shadows hed jo oprindeligt the Drifters, men da der var en amerikansk gruppe med dette navn, blev en navneændring nødvendig, og i juli 1959 fandt Jet Harris på navnet The Shadows.
I starten bestod the Drifters/Shadows af Ian Sammy Samwell, Norman Mitcham, Ken Pavey på guitarer og Terry Smart på trommer, men allerede på den første rigtige indspilning den 24. juli 1958 (af ”Move It”) var kun Ian Sammy Samwell og Terry Smart med, desuden to session musikere.
Hank Marvin og Bruce Welch kommer med i gruppen i september 1958, Jet Harris følger efter i oktober i stedet for Ian Sammy Samwell, og i januar 1959 erstatter Tony Meehan så Terry Smart. Første indspilning for den nysammensatte gruppe sker den 9. og 10. februar, hvor Cliff’s første LP ”Cliff” indspilles foran en stort indbudt publikum.
I oktober 1961 forlader Tony Meehan gruppen og bliver erstattet af Brian Bennett, og i april 1962 bliver Jet Harris erstattet af Brian Locking. Brian Locking er så optaget af Jehovas Vidner, at han kun bliver i gruppen i 1½ år. I november 1963 erstattes han af John Rostill.
I december 1968 opløses The Shadows officielt, men gendannes et års tid senere til en Japan-tour og nogle pladeindspilninger. I januar 1970 er det atter helt forbi, så i januar 1971 kommer en helt ny gruppe til verden, Marvin, Welch & Farrar. Hank og Bruce er gået sammen med John Farrar, og sammen annoncerer de, at de har dannet en vokal-gruppe!
Den varer til slutningen af 1972, hvor Bruce træder ud, og Marvin & Farrar selv indspiller et album. Kort herefter opløses dette samarbejde … men kun for at gendanne The Shadows! Oven i købet med John Farrar. Så nu består gruppen igen af Hank, Bruce og Brian … og John Farrar. John Rostill er altså helt ude, men har travlt med at turnere med bl.a. Tom Jones og med at skrive sange, bl.a. til Olivia Newton-John. Den 26. november 1973 omkommer John Rostill imidlertid, da han får et elektrisk stød i sit hjem, mens han øvede sig på guitaren.
I 1975 optræder The Shadows i ovennævnte formation ved Melodi Grand Prix’et med ”Let me be the one”, hvorefter John Farrar træder ud og flytter til USA.
Hank, Bruce og Brian fortsætter så med at lave noget sammen, samt holde lange pauser, hvor de hver især laver solo-projekter. Og sådan er det bare fortsat op til i dag. De holdt dog en længere pause i starten af dette årti, da Hank og Bruce for alvor var blevet uvenner, men det blev løst, og gruppen blev atter gendannet til op til flere ”farvel-tours”. Nu siger de så farvel sammen med Cliff sidst på året. Selv om det officielt er en 50 års jubilæumsturné, så tror jeg godt nok, det også er en farvel-turné. I hvert fald for The Shadows, men man ved jo aldrig.
Jeg er gammel nok til at kunne huske, at Cliff & The Shadows for mange, mange år siden havde et ugentligt show på Radio Luxemburg med titlen “Me & My Shadows”. Show’et, der var ’live’, blev i starten sendt torsdag aften, men til sidst søndag aften og varede kun et kvarter, men det var virkelig et MUST at høre det.
Jeg kan huske, at jeg (allerede dengang) var umådelig ked af, at jeg ikke kunne optage og gemme disse shows, for selv om kvaliteten var elendig – det VAR Radio Luxembourg jo – så ville jeg vildt gerne ha’ kunnet optage dem. Men desværre var en båndoptager dengang ikke hver mands eje, i hvert fald ikke min.
Jeg har siden hen fået nogle CD’er med optagelser fra disse shows, så NOGEN havde heldigvis råd til at investere i en båndoptager, men da Radio Luxembourg sendte fra … Luxembourg, så er kvaliteten ringe.
Optagelserne blev foretaget i London, men blev altså transporteret videre til Luxembourg for at gå i luften der.
Fra 7. juli – 29. september 1960 var der 13 shows - hver torsdag aften fra 9.45-10.00.
Fra 5. januar – 30. marts 1961 var der også 13 shows - hver torsdag aften fra 9.45-10.00.
Fra 6. juli – 5 oktober 1961 kom yderligere 13 shows - hver torsdag aften fra 9.45-10.00.
Fra 18. november 1962 – 31. marts 1963 udsendtes i alt 20 shows, og her gik man over til at sende dem søndag aften fra 9.45-10.00.
Cliff & The Shadows indspillede omkring 90 forskellige numre i Radio Luxembourgs London studie, som i øvrigt havde adresse på 38 Hertford Street, W1, London.
Det var jo fantastisk at lytte til, for det var ikke kun Cliff & The Shadows’ egne numre, de gav, næh, de nød også at lave deres versioner af andre kunstneres hits.
Fra disse shows er kun titelnummeret “Me and my Shadows”, ”Got a funny feeling”, ”Forty days” og ”Rosalie Come back to me” blevet udsendt – på “THE ROCK 'N' ROLL YEARS 1958 - 1963" boksen.
Skal vi – til sidst - dvæle lidt længere ved Cliff og The Shadows på dette tidspunkt, så gav de faktisk deres første koncert i Danmark torsdag den 24. august 1961 - kl. 19.00 i RADIO MERKUR CITY, KØBENHAVN.
Koncerten blev sendt i RADIO MERKUR og konferencier var Pedro Biker og Helle Schmidt.
Opvarmningen klarede Otto Brandenburg, hvorefter The Shadows, der bestod af Hank Marvin, Bruce Welch, Jet Harris & Tony Meehan, gik på scenen og gav 8 numre.
Så kom aftenens højdepunkt, CLIFF & The Shadows med disse numre: Move it, Willie and the hand jive, Living doll, Whole lotta shakin' goin' on, Tea for two, Long tall Sally, Please don't tease, My blue heaven, Let's have a party, A girl like you og What'd I say.
Og så vender jeg tilbage til det, jeg begyndte med, nemlig det kommende album med Cliff & The Shadows.
Der siver hele tiden mere og mere ud om det, men i denne skrivende stund ved jeg kun, hvad Bruce Welch fortalte i et interview den 7. maj 2009:
Indspilningen startede i Radlet, Hertfordshire. Så blev de ufuldstændige numre sendt til
Perth
i Australien, hvor Hank bor. Han lagde så sine guitar-dele ovenpå og sendte – via computer – det tilbage til Radlett I England.
Efter at Bruce havde haft fingrene og ørerne i numrene, blev de sendt til Cliff, der opholdt sig i Barry Gibbs studie i Miami. Han indsang så sin del, hvorefter Bruce fik det hele retur.
Bruce lavede så nogle harmonier, background vocals, på numrene, og sendte derefter det hele til Hank i Australien – endnu engang! Hank lavede så det sidste ved dem, og sendte dem retur.
Bruce sagde, at de dage, hvor man sad i samme rum og sagde til hinanden, lad os prøve det sådan her – nej måske sådan her – de er ovre! Han ønskede dog, at det kunne foregå sådan, da det var langt at foretrække, men det kan bare ikke lade sig gøre.
Grunden til, at de genindspiller en masse af de gamle numre, er den, at de synes, at de selv er blevet meget bedre, teknikken er blevet bedre, så derfor kan de nu også lave numrene meget bedre.
Albummet med Cliff & The Shadows udkommer til september. Spændende bliver det. Et stykke tid efter Bruce-interview’et har Hank og Bruce sammen til engelsk TV fortalt, at der kommer 25 gamle numre på CD’en i nyindspilninger plus 3 helt nye numre “Sea Cruise”, “Come On Everybody”, “Singing The Blues”.
”Sea Cruise” findes på albummet fra ”The Event” koncerterne i 1989, og det er et nummer, Cliff har givet ved flere koncerter, bl.a. i Danmark i 1990.
“Come On Everybody” (eller C’mon everybody”) har Cliff også givet flere gange - både ved koncerter og på TV, som oftest som del af et rock’n’roll medley. Faktisk var det også en del af ”Oh Boy!” medley’et ved ”The Event” koncerterne i 1989.
”Singing the blues” er nok mest kendt med Tommy Steele, selv om det var Guy Mitchell, der først hittede med det. Cliff har aldrig indspillet nummeret, men han har et par gange sunget det på TV, bl.a. i en TV udsendelse fra Australien. I et ”Don Lane Show” i 1982 sad
Cliff med sin guitar i et London-studie og sang nummeret, samtidig med, at man så ham live på skærmen i Australien … og efter få sekunder var der et orkester og kor, der backede Cliff op … i Australien! Det lød bare super, så her tror jeg virkelig, vi kan forvente os en forrygende god version. Han har i øvrigt også engang sunget nummeret på TV i en duet med komikeren Jasper Carrott
Slutteligt skal lige nævnes, at der faktisk lige ER udkommet en NY CD med Cliff, faktisk en dobbelt CD. Den 9. juli udkom der nemlig uddrag af Cliff’s bog ”My Life, My Way” på CD … indtalt af Cliff himself! Selv om jeg har læst bogen, glæder jeg mig til at få den på CD. Det bliver da dejligt at sidde i bilen og lytte til bogen endnu engang.
Og apropos bogen, så udkommer den også – både på dansk og engelsk – i en såkaldt ’paperback’ udgave, hvor der er tilføjet et kapitel. Dette kapitel omhandler Cliffs Time Machine Tour.
