Vi så også The Shadows.

Hej, vi hedder Tobias og Andreas, og vi er 6 og 4 år. Den 28. april 2005, var vi med vores farmor og farfar til koncert med The Shadows i Musikhuset i Århus.

Vi havde glædet os til det i laaang tid, siden oktober 2004, er I klar over hvor lang tid det er ?

Så kom dagen endelig, og vi kørte til Århus i vores far og mors bil, foran os kørte vores onkel Michael og tante Gitte, vores mor og far skulle ikke med, for vi skal nemlig have en lillesøster om en måned, så min mor gad ikke se The Shadows.

Farmor og farfar havde fortalt os at der kom mange mennesker 1.500, tror vi nok det var, det ER rigtig mange!

På vej op til Århus, talte vi om at nu skulle vi endelig se Hank Marvin rigtigt, vi har jo set ham hjemme på farfars væg og computer mange mange gange, og vi har også hørt hans musik mange gange, vi har selv CD’ere med ham, de andre i Shadows kendte vi ikke.

Nå men vi kom til Århus, og farfar havde sin nye Burns guitar med, fordi The Shadows skulle skrive deres navne på den, vi havde også ørepropper med hvis musikken blev for høj.

Da vi kom op fra parkeringskælderen så vi The Shadows lastbil og en bus nogle af dem skulle køre i, nøj det var en stor lastbil, se selv.

Er den ikke bare sej ?

Da vi kom ind i Musikhuset var der ikke så mange mennesker, for vi var der tidligt, men pludselig kom de alle sammen, og nøj der var altså mange.

Vi gik så ned på vores pladser helt oppe ved scenen, og så skulle vi kun vente 15 minutter. Endelig var alle menneskerne på plads, og så slukkede de lyset.

SÅ kom de endelig ind på scenen, og I kan godt tro på vi sad med åben mund, det var vildt sejt at se og høre Hank Marvin, og også de andre. Vi sad lige foran ham.

Da de havde spillet nogle numre, klappede alle menneskerne, og Hank Marvin sagde en hel masse, han spurgte også vores farfar hvor gamle vi var, og så fortalte han mig Tobias at da han var på min alder, var han også 6 år, SÅ grinte jeg højt sammen med ham.

De spillede nogle gode numre, dem klappede vi af, men vi gad ikke klappe af de numre vi ikke kan li’.

Så blev der pause, og vi gik uden for så vi kunne få noget luft, men vi ville hurtigt ned på vores pladser igen.

Endelig kom The Shadows tilbage, og så spillede de nogle ret seje numre, dem klappede vi meget af.

Da manden med trommerne skulle spille helt alene, faldt Andreas i søvn, men det gjorde ikke noget for Hank Marvin havde fortalt, at hvis vi blev trætte, måtte vi godt sove.

Pludselig var det slut, og de gik ud fra scenen, men alle menneskerne klappede og trampede i gulvet, så de kom ind igen, og spillede nogle flere numre, de var også gode.

Så gik vi ud, men inden vi kunne hente bilerne, skulle vi hente vores Farfars guitar, som The Shadows havde skrevet deres navne på. Hvad vil farfar mon sige til hvis jeg skriver Tobias på den guitar?

Vi var meget lang tid om at komme ud af parkeringshuset, for der var mange mange biler, men endelig var vi på vej hjem. Vi skulle sove hos farfar og farmor , i Vejle, og det skulle Gitte og Michael også, vi faldt slet ikke i søvn på vej hjem, og da vi kom til Vejle var vi så vågne, at vi talte meget med Gitte da hun var gået i seng, men så fik vi børstet tænder og fik nattøj på, og så fortalte farfar godnathistorie, og SÅ sov vi, men der var klokken også næsen halv tre om NATTEN, var det ikke sejt ?

Nå, nu er vi altså meget trætte, men det kan godt være vi skriver noget mere en anden dag.

Hilsen Andreas og Tobias

Hej, her er vi igen.

Vores farfar har leget autografjæger i går, han kørte ned til Musikhuset i Vejle, og ventede på at The Shadows skulle til lydprøve, så han kunne få en autograf til os.

Han ventede en hel halv time eller mere, men så kom de også, og vores farfar fik autograferne til os.

Alle The Shadows spurgte om vi kunne lide koncerten, og de spurgte også om Andreas havde sovet hele vejen hjem. De syntes det var ret sjovt, at han var vågnet nede ved den fede bus og lastbil, og så havde været vågen til klokken halv tre.

Se her er vi sammen med autograferne, det er bare alt for sejt ikke også ??